Ny vicerektor

 
torsdag D. 22. marts 2018, kl. 11.05
Jens Peter Hansen fratræder som vicerektor for at vende tilbage til klasselokalet. Ny vicerektor er Søren Urup, der er et kendt ansigt på gymnasiet - både som underviser, uddannelsesleder og student fra 1987.

Før jul meddelte Jens Peter Hansen, at han ønskede at fratræde sin stilling som vicerektor ved Mariagerfjord Gymnasium. Jens Peter Hansen blev ansat på gymnasiet i 1982 og tiltrådte som vicerektor i 1996, og nu vil han som 64-årig vende tilbage til klasselokalet som lektor i Matematik og Fysik på skolen.

Ny vicerektor bliver 51-årige Søren Urup, og han er et kendt ansigt på gymnasiet. Søren Urup blev student i 1987, da gymnasiet hed Hobro Gymnasium, og 1. august 1995 begyndte han at arbejde på skolen som gymnasielærer. Han er lektor i Historie og Samfundsfag, og han har siden 2009 været uddannelsesleder, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med eksamensplanlægning, elevrelaterede aktiviteter, hf-uddannelsen og nye elever.

54-årige Hans Henrik Bøg Holme overtager stillingen som uddannelsesleder pr. 1/4 2018. Han har været ansat på gymnasiet siden 1. august 2011 og været involveret i en lang række aktiviteter. Blandt andet har han været pædagogisk IT-vejleder og undervist i både Kemi, Matematik, Teknologi og Teknikfag-proces.

Du kan se hele gymnasiets ledelse her.