Konkurrence

 
onsdag D. 08. februar 2017, kl. 10.00
Meld dig til Unge Forskere og vær med i konkurrencen om kontante præmier for over 300.000 kr., adgangsbilletter til store internationale mesterskaber og særlige sponsorpræmier.

Unge Forskere Senior er konkurrencen for dig, der har lavet eller vil lave et fedt projekt i SRP, teknikprojekt eller lignende projekter inden for det naturfaglige område. Projektet er lavet eller skal alligevel laves - så hvorfor ikke forsøge at vinde præmier med det? Er du i tvivl, om dit projekt kan bruges, kan du snakke med din vejleder eller science-koordinator Kaj Nissen.

Du skal tilmelde og indsende sit projekt senest onsdag d. 1. marts via hjemmesiden her. Derefter udvælger en jury de bedste projekter til at deltage i én af de fem regionale semifinaler. Her bliver de 100 bedste projekter udvalgt til at dyste i finalen, der afholdes i april under Science i Forum. Læs mere om Unge Forskere-konkurrencen her.

Forrige skoleår deltog Mia og Regitze (fra dengang 3.x) i Unge Forskere og endte i finalen i København. Mia kvalificerede sig med sin SRP-opgave om Enzymkinetik, mens Regitze skrev SRP om Statistisk analyse af vælgeradfærd. Du kan læse om deres store oplevelse her.