Tegneklubben godt i gang

 
mandag D. 30. oktober 2017, kl. 09.49
Billedkunstlærer Henrik Damsgaard har taget initiativ til en ny tegneklub, der havde premiere i forrige uge. Og selvom fremmødet var flot, er der stadig plads til flere, når klubben mødes igen.

Tirsdag d. 24/10 startede 13 af 15 elever i tegneklubben sammen med Henrik Damsgaard, der her fortæller:

"De to eftermiddagstimer udviklede sig til inspirerende samvær omkring den fælles interesse for tegning. De mange tegnere arbejder på flere niveauer og i forskellige teknikker og stilarter. Enkelte tegner på computer eller klassisk efter computerskærm - mange med blyant og tusch-pen. Der tegnes i klassisk realisme, manga, fantasy, comic og andre stilarter."

Tegneklubben tegner løs igen i morgen, tirsdag d. 31/10, fra kl. 15.15 til 17.45 i Billedkunstværkstedet, C58. Hvis du har fået lyst at være med i klubben, kan du tilmelde dig ved at sende en besked til Henrik Damsgaard via Lectio.

Herunder kan du se flere billeder fra tegneklubben:

TegneklubTegneklub
Tegneklub