Pænt goddag!

 
mandag D. 03. april 2017, kl. 12.58
Måske har du lagt mærke til en ny person på kontoret? Det smilende ansigt tilhører Maja Hede, der netop er startet på Mariagerfjord Gymnasium som kontorelev med speciale i økonomi.

Mandag havde 25-årige Maja første arbejdsdag på gymnasiet. Hun kommer fra en stilling som salgsassistent i en smykkebutik i Randers Storcenter og ville gerne prøve noget andet.

- Jeg synes, at økonomi er spændende, og så glæder jeg mig til at arbejde på et gymnasium, hvor der sker en masse, og to dage sjældent er ens. Og så synes jeg, det er rart, at vi ikke sidder på et lukket kontor, men at døren altid er åben ind til os, siger Maja og tilføjer:

- Jeg glæder mig også til arbejdstiderne, der passer godt ind i et familieliv. Min kæreste og jeg har været vant til skæve arbejdstider, men nu skal vi begge arbejde 8-16 og kan holde fri i weekenderne. Dét bliver helt nyt for os...

Hvis du ser Maja på kontoret eller gangen, må du gerne sige pænt goddag og velkommen til Mariagerfjord Gymnasium.