Du kan gøre en forskel!

 
tirsdag D. 21. marts 2017, kl. 13.58
Der blev lokket med slik og gode formål, da lokale foreninger i dag besøgte Mariagerfjord Gymnasium for at fortælle om, hvordan eleverne kan gøre en forskel gennem frivilligt arbejde.

Eleverne lyttede til mulighederne, stillede spørgsmål og prøvede at finde et match mellem interesser og efterspørgsel. Måske blive frivillig på et plejecenter? Måske hjælpe med at starte en lokal politisk ungdomsafdeling? Måske bidrage med scenehjælp hos Fyrkatspillet eller Teaterkredsen Mariagerfjord?

- Når forestillinger skal sættes op, er der mange forskellige opgaver, man kan hjælpe med. Vi mangler fx hænder til at sætte plakater op, slæbe udstyr og løse forskellige IT-opgaver. Dét har vi fortalt eleverne, og vi har givet dem vores brochure. Og i morgen kommer vi tilbage og hører dem i den, lød det grinende fra Sif Kristensen og Kirsten Selchau fra Teaterkredsen Mariagerfjord.

Hvis du ikke nåede forbi foreningsmarkedet i spisepausen, eller du måske ikke lige fandt det rigtige match, kan du kontakte projektkoordinator ved Frivilligcenter Mariagerfjord, Maria Vinther Kristensen, på tlf. 93 94 95 60 eller mail maria@fcmf.dk.

Du kan læse mere om Projekt Frivillig her.

Gymnasiet havde besøg af

  • Teaterkredsen Mariagerfjord
  • Fyrkatspillet
  • KFUM-Spejderne
  • Broen Mariagerfjord
  • Blå Kors Danmark
  • Alternativet
  • Mariager-Handest Veteranjernbane
  • Røde Kors
  • Valsgård Borgerforening
  • Frivilligcenter Mariagerfjord
  • Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord
  • Fremtidens Plejecenter i Mariagerfjord
  • Genvej til Udvikling (GtU)

Se flere billeder fra dagens foreningsmarked herunder:

Projekt FrivilligProjekt FrivilligProjekt FrivilligProjekt Frivillig