Talenttræf i Hobro

 
tirsdag D. 25. oktober 2016, kl. 16.25
Tirsdag var gymnasiet vært for Nordjyske Gymnasiers Talentakademi. Her mødtes talentfulde elever fra flere gymnasier og fordybede sig i klimaændringer hele dagen.
Af Mette Brandt-Petersen

Eleverne er udvalgt til at deltage i talentakademiets ”Sundhed, naturvidenskab & teknologi”, og tirsdag mødte de hinanden for første gang. Der var elever fra Vesthimmerlands Gymnasium, Aars HTX, Støvring Gymnasium - og selvfølgelig også fra Mariagerfjord Gymnasium med Anastasia, Adele og Thomas fra 2.xz.

I løbet af formiddagen skulle de besøge CEMTEC i Hobro, hvor de fik en rundvisning og blandt andet hørte om grønne gasser og grøn omstilling af det danske energisystem. Efter frokostpausen lærte eleverne om el-biler og batteriteknologien, og de fik også en demonstration af en el-bil ved gymnasiets el-ladestander. Dagen sluttede med et oplæg af gymnasiets driftsleder Jan Larsson, der fortalte om skolens mange grønne og energibesparende tiltag. Herefter viste han eleverne de energivenlige pumper i kælderen og solcelleanlægget på taget.

Regionaldagen var planlagt af Kaj Nissen. Du kan læse mere om Nordjyske Gymnasiers Talentakademi og gymnasiets talentpleje her og se flere billeder fra dagen herunder:

Talenter i HobroTalenter i HobroTalenter i HobroTalenter i Hobro