Diplomer til talentelever

 
fredag D. 18. november 2016, kl. 12.53
Line (3.y), Niklas (3.u) og Victor (3.u) er de første elever på Mariagerfjord Gymnasium, der har deltaget i Nordjyske Gymnasiers Talentakademi inden for ”sundhed og teknologi”. For nylig fik de overrakt diplomer som afslutning på forløbet, som har varet halvandet år.

De tre talentelever var sammen med Kaj Nissen på Støvring Gymnasium for at deltage i en regionaldag om bæredygtig energiproduktion. Hjemmefra havde eleverne forberedt en poster om Mariagerfjord Gymnasiums grønne tiltag, som de skulle præsentere for de andre talentelever fra Vesthimmerlands Gymnasium, Aars HTX og Støvring Gymnasium. Efter at have lyttet til de andre elevers fremlæggelser fulgte et oplæg om naturgas og herefter et virksomhedsbesøg på Energi Vegger, der er et biogasanlæg.

Dagen sluttede med uddeling af diplomer til de første talentelever fra ”sundhed og teknologi”.

Herunder kan du se Line, Niklas og Victors poster om de grønne tiltag på Mariagerfjord Gymnasium, der har betydet en årlig besparelse på 135 ton CO2:

Læs mere om Nordjyske Gymnasiers Talentakademi her.