Huskeliste

 
 

INDEN SKOLESTART SKAL DU HUSKE...


At søge om tilskud til transport
Hvis du er berettiget til det, kan du søge om tilskud til transport. Læs mere på www.ungdomskort.dk. Se også orienteringen på trafikselskabernes hjemmesider www.nordjyllandstrafikselskab.dk og www.midttrafik.dk - her kan du også finde de aktuelle køreplaner.

At søge om SU
Du er berettiget til SU i kvartalet efter, du er fyldt 18 år, og du kan tidligst søge en måned før. Se vejledningen på www.su.dk (MinSU) - for at få adgang til MinSU skal du have NemID. Tjek også, at du har en Nemkonto, og at din forskudsopgørelse for 2019 er i orden.

At rydde din kalender
Her finder du en oversigt med vigtige datoer, hvor du skal sørge for, at din kalender er ryddet.

At orientere os, hvis du er ordblind 
Er du ordblind, er det vigtigt, at du får den hjælp, som du har brug for. På gymnasiet får vi ikke automatisk dit behov at vide, og derfor er det vigtigt, at du selv sørger for at fortælle det til skolens elevvejledere eller læsevejledere. Læs mere her

At købe papir og skriveredskaber
Du skal selv købe papir og skriveredskaber - papiret kan købes i gymnasiets bogkælder. Læs mere om undervisningsmidler her.

At fortælle dine forældre...
Dine forældre har flere muligheder for at følge med i hverdagen på Mariagerfjord Gymnasium. Læs mere her.

FØRSTE SKOLEDAG SKAL DU MEDBRINGE...

  • Kopi af dit eksamensbevis fra din afgangseksamen. Hvis du både har 9. og 10. klasse, skal du tage begge eksamensbeviser med.
  • Papir og skriveredskaber

Husk også at give besked til kontoret, hvis dine kontaktoplysninger (adresse, tlf. og e-mailadresse) er ændret, siden du søgte om optagelse på gymnasiet.

Læs mere om, hvad der kommer til at ske i løbet af den første tid på gymnasiet her.

Første skoledag