Ungdomsuddannelse
med særlig tilrettelæggelse
Hf-uddannelsen er en almen og studieforberedende gymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser.
Undervisningen finder sted på Mariagerfjord Gymnasium, som er et centralt beliggende alment gymnasium og hf i Hobro. Skolen har p.t. ca. 600 elever og 75 lærere.
I det 3-årige forløb for unge med autismespektrum forstyrrelse (ASF), ADHD og tilgrænsende vanskeligheder optages maksimalt 10 kursister årligt.
Klassen vil få deres eget klasselokale. Dog foregår undervisning i fag med laboratorieøvelser i de respektive faglokaler.
Klassens lærere har gennemgået efteruddannelse for at være rustet til at møde de udfordringer som undervisning af unge med autismespektrum forstyrrelser indebærer. Eleverne undervises med den helt nødvendige hensyntagen til den enkeltes behov og forudsætninger, men følger i øvrigt Undervisningsministeriets fagbeskrivelser og krav i forhold til læsepensum og eksamener.
På Mariagerfjord Gymnasium har klassen tilknyttet egen studievejleder med indgående kendskab til elevgruppen til at bistå den enkelte med gennemførelsen af uddannelsen.
Målgruppe
Målgruppen er unge mennesker med en diagnose indenfor autismespektret, ADHD eller tilgrænsende vanskeligheder og som har gennemført mindst 10 års skolegang og opfylder adgangskravene til hf. Ansøgere der ikke umiddelbart opfylder adgangskravene kan få tilbudt en samtale med henblik på at afklare, om de kan optages på hf.
Denne ungdomsuddannelse skal ruste den unge bedst muligt til en efterfølgende
kompetencegivende uddannelse, til deltagelse på arbejdsmarkedet og til voksenlivet generelt. Der tages udgangspunkt i den unges ressourcer for at sikre størst mulig udbytte af undervisningen.
Uddannelses- og erhvervsafklaringsproces
Hf-uddannelsen har et indhold og en sammenhæng, der sikrer, at den unge efter forløbet kan fortsætte på en kompetencegivende uddannelse, således at den unge på længere sigt kan indgå på arbejdsmarkedet. I samarbejde med UU og Studievalg Nordjylland arbejdes igennem uddannelsen løbende på uddannelses- og erhvervsafklaring.
Visitation
Ud over en diagnose inden for autismespektret, ADHD eller tilgrænsende vanskeligheder er et kriterium for at blive optaget i klassen, at den unge har gennemført mindst 10 års skolegang og opfylder adgangskravene til hf (se punktet optagelse). Ansøgere, der ikke umiddelbart opfylder adgangskravene, kan få tilbudt en samtale for at afklare, om de kan optages på hf.
Desuden vurderes det ud fra individuelle samtaler med den unge og eventuelt dennes pårørende, om vedkommende er i stand til at gennemføre forløbet. I visitationen vurderes det efter behov om andre fagpersoner skal inddrages i vurderingen, eksempelvis fra tidligere skoleforløb. Visitationsudvalget består af deltagere fra Mariagerfjord Gymnasium,
UU Mariagerfjord, afdelingsleder Ulla Hald fra kontaktklasserne på Arden skole og konsulent for specialundervisningen i Mariagerfjord Kommune Jens Ottesen.
Optagelse
Hvis ansøgeren går i 10. klasse i indeværende skoleår og søger om at blive optaget i umiddelbar forlængelse af 10. klasse kan ansøger optages, hvis følgende betingelser er opfyldt:
* Ved sommereksamen 2012 aflægges 10. kl.-prøve i dansk (mundtlig og skriftlig), matematik (mundtlig og skriftlig), engelsk (mundtlig og skriftlig)
I 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) og fysik/kemi, skal der enten være aflagt 9. kl-prøve eller 10. klasse-prøve i de to fag før optagelse.
Optagelseskrav for ansøgere, som ikke søger optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, og for ansøgere, hvor andre forhold gør sig gældende:
* Her sker optagelsen efter en konkret faglig vurdering, eventuelt efter en optagelsessamtale.
Fagene i hf
Obligatoriske fag:
Dansk A
Engelsk B
Historie B
Religion C
Samfundsfag C
Kemi C
Geografi C
Biologi C
Matematik C
Lektieværksted
Valgfag:
2 fag på B-niveau og 1 fag på c-niveau eller
1 fag på B-niveau og 3 fag på C-niveau
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 15. marts 2012.
|
Informationsmøde
Mariagerfjord Gymnasium afholder informationsmøde lørdag d. 21. januar 2012 kl. 10.30 Her vil der være mulighed for bl.a. at tale med studievejleder Karen Inge Taasti, rektor Jette Engelbreth og afdelingsleder Ulla Hald fra kontaktklasserne på Arden skole.
Ansøgningsblanket Ansøgningsblanket
kan
findes
her. Blanketten udskrives og sendes til skolen sammen med
relevant dokumentation senest den 15. marts 2012.
Yderligere
oplysninger Studievejleder Karen
Inge Taasti, telefon 98520855, svare gerne på spørgsmål vedrørende
denne uddannelse.
Du kan også e-maile til kt@mf-gym.dk
|