mf@mf-gym.dk
+45 98 52 08 55
Amerikavej 5, 9500 Hobro
EAN-nr: 5798 000 557536
CVR-nr.: 29542643

Internationaliteter

Det internationale arbejde

Gymnasiet satser internationalt

Internationalisering har i mange år været en del af Mariagerfjord Gymnasiums målsætning og profil. Det er nu også blevet et krav i bekendtgørelsen, at det nære perspektiv, såvel som det europæiske og globale perspektiv, skal medtænkes i undervisningen. Bekendtgørelsens krav afspejles i skolens udbud af studieretninger, i den daglige undervisning og i skolens rejsepolitik. Dette gælder naturligvis især i de internationale studieretninger. Desuden har Mariagerfjord Gymnasium et bredt netværk af partnerskoler i udlandet, som vi løbende samarbejder med om diverse projekter.

Henvisninger

Internationale studieretninger
Individuelle udvekslingsrejser
Internationale projekter
Rejseberetninger
Partnerskoler i udlandet







 

 

Studieretninger & rejser

International Europa

Foråret i 2g byder på en Tour d'Europe med udvekslingsbesøg på partnerskoler i Tyskland og Frankrig, hvor der arbejdes med et fælles projekt om europæiske forholde. Rejsen afsluttes med et kort studieophold i EU-hovedstaden, Bruxelles. Rejsen varer 12 dage. Der vil være genbesøg fra den tyske og franske skole.

I efteråret 3g rejses til Spanien i 6 dage.

Man skal påregne udgifter for rejser på ca. 9.000 kr.

International USA

I studieretningerne indgår et to-tre ugers besøg i North Carolina med privat indkvartering og undervisning på en high school. I rejsen indgår et 3-dages ophold i Washington DC.

Man skal påregne udgifter for rejsen på ca. 12.000 kr.

Andre studieretninger

Elever på de øvrige studieretninger tilbydes i løbet af deres gymnasietid en faglig rejse til udlandet i forbindelse med et projekt i Almen Studieforberedelse. Her arbejder 2-3 fag sammen om rejsens tema og indhold.

Der rejses i 6 dage.

Man skal påregne udgifter for rejsen på ca. 4.000 kr.

Se eksempler på rejseberetninger fra studierejser.

Rejser på HF

Alle HF-kursister på Mariagerfjord Gymnasium tilbydes en faglig rejse til en udenlandsk storby.

De faglige forberedelser til rejsen vil indgå som en naturlig del i faget Kultur og Samfund samt andre relevante fag. 

Man skal påregne udgifter for rejsen på ca. 3.000 kr.

Individuelle udvekslingsrejser

Individuelle udvekslingsrejser er et ekstra rejsetilbud til elever over 18 år, fortrinsvis fra afgangsklasser, dvs. 2.hf og 3g.
Ved individuelle rejser forstås, at man ikke rejser som samlet klasse eller hold, men alene eller i små grupper uden ledsagelse af lærer.
Rejserne går til Mariagerfjord Gymnasies partnerskoler i Europa og USA.

Få yderligere information om individuelle udvekslingsrejser