International Europa (tysk A, engelsk A, samfundsfag B)  2006-2008

  • I denne studieretning er det sproglige, det litterære, det samfundsmæssige og det kulturelle aspekt centralt placeret.
    De tre studieretningsfag vil i flere projekter fra hver deres faglige vinkel belyse kulturmødet mellem de danske, tyske og engelsksprogede områder.
  • Kulturmødet vil konkret opleves i samarbejde med skoler i Tyskland og England samt ved studie- og udvekslingsrejser til disse lande, der de seneste århundreder har spillet en væsentlig rolle i europæisk samfunds- og kulturliv.
  • Studieretningen lægger således op til emner som: Romantikken, De 2 verdenskrige, Det nye Europa, Europa som arbejdsplads, Punk - Berlin, London, København.
  • Studieretningen vil give en høj kompetence i sprogene engelsk og tysk, samt internationale kompetencer.

Under hjulet findes flere oplysninger om studieretningen.
Klik på hjulet for at vælge en anden studieretning eller læse mere om de obligatoriske fag.
Tilbage til oversigten over al informationsmaterialet

Beskrivelse af studieretningen:
Studieretningsfag
Tysk A
Engelsk A
Samfundsfag B 

Du kan få følgende kombinationer af fag på A-niveau

Engelsk - Tysk
Som et ekstra A-fag desuden Matematik, Musik og Samfundsfag. 

Du skal vælge 2 valgfag på B-niveau i 3.g
Du skal vælge mindst et af fagene Biologi B, Fysik B, Naturgeografi B og Kemi B på mindst B-niveau. Biologi B, Fysik B og Naturgeografi B kan vælges i forlængelse af studieretningens fag. Kemi B forudsætter, at du også vælger Kemi C som valgfag i 2.g.
Det andet valgfag på B-niveau kan desuden være Idræt B, Matematik B eller Religion B, som alle kan vælges i forlængelse af studieretningens fag, eller Filosofi B eller Psykologi B, der begge  forudsætter, at du har valgt faget på C-niveau i 2.g.
Du skal vælge 1 valgfag på C-niveau i 2.g
Du skal i 2.g vælge et af fagene Astronomi C, Datalogi C, Design C, Erhvervsøkonomi C, Filosofi C, Kemi C, Latin C og Psykologi C .
Du kan desuden vælge Billedkunst C eller Musik C, hvis du ikke allerede har valgt faget som det kunstneriske fag i 1.g.
Valg af et ekstra fag på B-niveau kan erstatte et valgfag på C- niveau (du får så to timer ekstra om ugen).
Du kan vælge 1 ekstra valgfag på A-niveau
Det vil medføre, at du skal have et eller to valgfag mindre på B-niveau. 
Dit eksamensgennemsnit forøges til gengæld med 3 pct.
Vælger du Samfundsfag A erstatter det valget af et af fagene på B-niveau i 3.g
Vælger du Musik A forudsætter det, at du har valgt musik i 1.g, og at du vælger Musik B i 2.g i stedet for et valgfag på C-niveau. Det vil betyde, at du får to timer ekstra om ugen i 2.g. 
Vælger du Matematik A i stedet for det frie B-fag i 3.g, skal du desuden vælge Matematik B i stedet for C-faget i 2.g. Det betyder, at du får to timer ekstra om ugen i 2.g.  
De fælles fag og niveauer på denne studieretning:
Dansk A
Historie A
Engelsk A
Tysk A
Samfundsfag B
Kemi C
Fysik C
Idræt C
Oldtidskundskab C
Matematik C
Naturgeografi C
Religion C
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Almen Sprogforståelse

 

Obligatoriske valgfag på denne studieretning:
Billedkunst C eller Musik C