International Europa

International - Europa er en studieretning, hvor det sproglige, det litterære og det kulturelle aspekt er centralt placeret. Kulturmødet vil konkret opleves i samarbejde med skoler i udlandet samt ved studie- og udvekslingsrejser.
Tyskland og England har i de seneste århundreder spillet en væsentlig rolle i europæisk åndsliv og derved præget områder som litteratur, filosofi, kunst og musik. Også i den økonomiske og politiske udvikling har de to lande været toneangivende. 
Studieretningen lægger således op til indgående kendskab til sprogene tysk og engelsk og til samspil mellem fagene, f.eks. omkring emnerne Romantikken, 20erne og 3oerne, Venner og fjender og De 2 verdenskrige.  

Under hjulet findes flere oplysninger om studieretningen.
Klik på hjulet for at vælge en anden studieretning eller læse mere om de obligatoriske fag.
Tilbage til oversigten over al informationsmaterialet

Beskrivelse af studieretningen:
Studieretningsfag
Tysk A
Engelsk A
Samfundsfag B 
Du kan få følgende kombinationer af fag på A-niveau

Engelsk - Tysk
Som et ekstra A-fag desuden Matematik, Musik og Samfundsfag. 

Du skal vælge 2 valgfag på B-niveau i 3.g
Du skal vælge mindst et af fagene Biologi B, Fysik B, Naturgeografi B og Kemi B på mindst B-niveau. Biologi B, Fysik B og Naturgeografi B kan vælges i forlængelse af studieretningens fag. Kemi B forudsætter, at du også vælger Kemi C som valgfag i 2.g.
Det andet valgfag på B-niveau kan desuden være Idræt B, Matematik B eller Religion B, som alle kan vælges i forlængelse af studieretningens fag, eller Filosofi B eller Psykologi B, der begge  forudsætter, at du har valgt faget på C-niveau i 2.g.
Du skal vælge 1 valgfag på C-niveau i 2.g
Du skal i 2.g vælge et af fagene Astronomi C, Datalogi C, Design C, Erhvervsøkonomi C, Filosofi C, Kemi C, Latin C og Psykologi C .
Du kan desuden vælge Billedkunst C eller Musik C, hvis du ikke allerede har valgt faget som det kunstneriske fag i 1.g.
Valg af et ekstra fag på B-niveau kan erstatte et valgfag på C- niveau (du får så to timer ekstra om ugen).
Du kan vælge 1 ekstra valgfag på A-niveau
Dit eksamensgennemsnit forøges til gengæld med 3 pct.
Vælger du Samfundsfag A erstatter det valget af et af fagene på B-niveau i 3.g
Vælger du Musik A forudsætter det, at du har valgt musik i 1.g, og at du vælger Musik B i 2.g i stedet for et valgfag på C-niveau. Det vil betyde, at du får to timer ekstra om ugen i 2.g.
Vælger du Matematik A forudsætter det, at du har valgt Matematik B i 2.g i stedet for et valgfag på C-niveau. 
De fælles fag og niveauer på denne studieretning:
Dansk A
Historie A
Engelsk A
Tysk A
Samfundsfag B
Biologi C
Fysik C
Idræt C
Oldtidskundskab C
Matematik C
Naturgeografi C
Religion C
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Almen Sprogforståelse

 

Obligatoriske valgfag på denne studieretning:
Billedkunst C eller Musik C